Untitled image (26)

London

Vi elsker storbyer. Børnene gør også. Det er måske lidt
typisk, men vi synes sagtens, man kan rejse med børn til storbyer. Vores børn
kan godt lide at gå. De bliver selvfølgelig trætte i benene, ligesom vi voksne,
men vi elsker det pulserende storbyliv, og at der altid er mange ting at
opleve, steder at spise og sjove butikker.

Vi synes også det er sjovt at sammenligne storbyer og tale

om, ligheder og forskelle og hvad der gør hver by helt særligt.

Vi har været i London flere gange. Vi elsker London. Det er
en travl storby, men der er bare så meget at opleve både for de voksne og
børnene. Det er en by, som byder på rigtig meget, og som samtidig er nem at
komme rundt i.

Børnene synes London er særlig spændende, fordi de ofte ser
film/tegneserier, som foregår i London, og så er det sjovt for dem at se det
hele ”in real life”.

London er fyldt med parker og små åndehuller, så der er
mange muligheder for at finde en bænk i en park og få en is/kaffe – pause.

Hvis man bor centralt, kan man også tage hjem på hotellet og
tage en pause undervejs. Det oplevede vi var nødvendigt, da børnene var mindre.

Vi har oplevet, at der altid er mange mennesker i London, så
uanset hvornår på året man kommer, er der mange mennesker.

London eye 2

Flybilletter

Det er nemt at finde billige flybiletter til London. Der er både lavprisselskaber og øvrige selskaber, som flyver til London. London har 6 internationale lufthavne. De fleste afgange fra Danmark går til London Heatrow, Gatwick eller Stansted. Du kan nemt komme fra alle lufthavne og ind til centrum, men det er ikke helt billigt.

SKY GARDEN BILLEDE

Overnatning

Det er mega dyrt at overnatte i London. Der er stor forskel
i kvaliteten af overnatningssteder, og det er en god idé, at sætte sig godt ind
i området hjemmefra. Det er også vigtigt, at det er nemt at komme til og fra
hotellet fra lufthavnen, når man rejser med børn.

Vi har boet ved Kings Cross St. Dette er et godt sted, hvis
du f.eks. skal til Harry Potter Studios og godt kan lide Harry Potter. Man skal
med offentlig transport for at komme ind til de fleste seværdigheder.

Vi har også boet ved Paddington St. Dette er også et
knudepunkt i forhold til offentlig transport.

Vi har boet ved Holborn st. Det var rigtig godt i forhold
til at gå rundt til mange ting. Det var også tæt på undergrunden, men vi skulle
skifte for at komme til og fra lufthavenen, hvilket var lidt mere besværligt.

Vi har endeligt boet ved Trafalgar Square, som også er nemt
nok i forhold til transport, men vi skulle skifte, da vi skulle til og fra
lufthavnen. Hvilket er okay, men afhænger lidt af, hvornår du ankommer og om
dine børn orker at skulle bruge en del tid på transport og op og ned ad
trapperne i undergrunden.

Vi er rigtig glade for at bo på Premiere Inn hoteller. Beliggenden er ofte god. Hotellerne er ofte ikke noget at råbe hurra for og slidte. Omvendt ved man, hvad man får. Konceptet er præcis det samme alle steder. Der er pænt og rent, og så er der børnevenligt. Børn spiser fx. gratis morgenmad.

LEGOL 2

Børnevenlige spise steder

Det engelske køkken er ikke det mest kulinariske, men London er meget kulturelt, og du kan få mad fra alle verdens hjørner.

Vores børn synes det er sjovt at spise på en pub. Det er altid nemt at få mad, som børnene kan lide, hvis de er til burger, pizza, fish and chips mv.

Vores børn elsker kæde-restauranter som TGI-Friday, Wagamama, PizzaHut.

TOWER BRIDGE2

Seværdigheder:

train-8044059_1920

Harry Potter Studios

Uanset om du er Harry Potter fan eller ej, er det en spændende oplevelse. Det er nok en god ide at kende til universet på forhånd.

Man kan tage derud enten med en bus, som henter dig inde i london og kører dig direkte til studierne. Eller du kan selv finde vej, hvilket er en væsentlig billigere oplevelse og super nemt, så det er klart at anbefale. Tag tog fra Euston St. til Watford Junction. Der findes direkte tog, der tager ca. 30-40 min. Herfra er der tydelig skiltning til en shuttlebus, der tager dig direkte til Harry Potter Studios. Bussen er gratis.

Husk at booke billet i meget god tid og gerne flere måneder inden.

SKY GARDEN BILLEDE2

Skygarden

Super flot udsigt over London og hyggelig indendørs have på xx etage. Billetter skal bestilles på forhånd. De kan bookes 3 uger inden og bliver frigivet mandage kl 11. Det er gratis. Du kan også forsøge møde op på selve dagen, men det er ikke sikkert, du kan få lov til at komme ind.

Tower bridge 1

Andre seværdigheder

Der er de helt klassiske seværdigheder som fx.

Tower Bridge, London Eye, Big Ben, Buckingham Palace, the Mall og St. James Park, Trafalgar square, St. Pauls Cathedral.

Chinatown, der kun består af nogle få gader, med lidt butikker og restauranter.

LEGOL 3

Teater/musical

London er kendt for sine fantastiske musical og teater. Selvom børnene ikke kan forstå engelsk endnu, kan det stadig være en flot oplevelse med sang og dans, måske endda med en forestilling, hvor børnene kender historien.

Tower bridge 2

Hop on/off bus

Hvis børnenes ben bliver trætte kan man overveje en bustur rundt og se London. Man kan også bare hoppe på en af de røde dobbeltdækkerbusser og holde en lille pause rundt i byen. Busserne kører en rute, så kommer du med i forkert retning, kan du bare hoppe af et andet sted og stå på i den anden side og køre tilbage.

London eye 1

Madame Tussaud

Voksmuseum for børnene. Det er en dyr aktivitet, men også meget sjov og underholdende. Der er et område, som kan være lidt uhyggeligt for mindre børn, men det fremgår tydeligt.

Big Ben

Harry Potter walks:

  • Kings Cross station:

Her er der proppet med turister, der ønsker at få et billede med uden for Harry Pottter butikken, hvor man kan stå ved bagagevognen, som forsvinder ind i muren som i børnene på perron 9 3/4. I Harry Potter-butikken kan du købe en masse Harry Potter ting og fx. vælge en tryllestavi afdelingen, der ligner Ollivanders tryllestavsbutik.

Platform 4 blev brugt til at filme fra. Faktisk blev platform 4 og 5 omdøbt til platform 9 og 10 og herfra blev der filmet til filmene.

 

  • Pancras

Ved siden af ved St. Pancras st. kan du se, hvor filmen er blevet optaget. De har brugt den gotiske facade her, når man viste stationen udefra. Det er også her, Harry og Ron flyver i den flyvende Ford Angelina forbi det store hotel.

 

  • Ledenhall Market

Har været anvendt til flere andre film, men også Harry Potter. Bull’s Head Passage blev anvendt til faceden på den ”Utætte kedel”. Du kan her købe et kort med forskellige gåture, hvor du kan se filmlokationer fx. til Harry Potter.

Hovedgaden til venstre var brugt til at filme Diagon Alley i filmene.

 

  • London Bridge

Midt på broen er det et godt udsyn over Tower Bridge og du kan se Canary Wharf i distancen. Det var også herfra Harry og hans venner fløj på deres koste lang floden Themsen.

 

  • Borough Market

Har også været anvendt som filmkulisse til mange film. Bla. er det her Natbussen kommer kørende med Harry Potter. The Market Porter Pub siges at have været et besøgt sted af filmholdet. Her kan du sagtens tage børn med og få fx klassisk fish and chips.